ullahenningsen

Født d. 7 marts 1951 i Kalundborg. Datter af retsassessor Carl Henning H. og boghandler Anna Lise Christensen.

Bofælle fra 1996: musiker Uffe Markussen, f.19.9.1952.
Børn: Anders (1982).

De fleste af de figurer, UH har spillet på teatret og på tv, har været kvinder i det store format. Hun er en udpræget moderne skuespillerinde, ikke uden forbindelse med den feministiske kvindefrigørelse. Men mange af sine bedste roller har hun fundet inden for det klassiske repertoire, især i Shakespeares dramaer, hvor hun har spillet Olivia i Helligtrekongersaften, 1979, Lady Macbeth i Macbeth, 1985, Kathrine i Trold kan tæmmes, 1991, og dronning Gertrud i Hamlet.

UH gennemgik 1970-72 Århus Teaters elevskole og var 1972-77 knyttet til dette teater, hvor hun bl.a. gjorde sig stærkt gældende i tidens Brechtrepertoire, fx som Grusche i Den kaukasiske kridtcirkel og som Jenny i Mahagonny. Fra 1977 har hun spillet en lang række roller på teatrene i Kbh. og på Det Danske Teater, de fleste på Betty Nansen Teatret og dets anneksscene Edison, bl.a. i Molières Tartuffe, Jean Anouilhs Den dobbelte kærlighed og L. Noréns Vallombrosa. Det var også på Betty Nansen Teatret, hun 1986 nåede det første højdepunkt i sin karriere som moderen i musicalen Blodbrødre, på én gang imponerende og bevægende. På TV-Teatret har UH bl.a. spillet Maria David i P.O. Enquists Tribadernes nat, men hun blev landskendt, da hun 1978-82 medvirkede i ?•Lise Nørgårds tv-serie Matador som sagførerdatteren Iben, der var gift med Kresten Skjern. Ligeledes på tv spillede hun i 1992 rollen som ?•Liva Weel i forfatteren ?Sven Holms montage Kald mig Liva, der blev hendes karrieres andet højdepunkt. Det skyldtes ikke blot den måde, hvorpå hun levendegjorde den store primadonnas sejrrige og tragiske skæbne kunstnerisk og menneskeligt, men i lige så høj grad det suveræne foredrag af hendes viser. UH sang dem næsten bedre end Weel selv, i tidens stil, men lige præcis så moderne, at grænsen mellem før og nu ikke blev en barriere, hvilket yderligere understregedes af komponisten Fuzzys musikalske akkompagnement. Med cd’en The Man I Love, som hun udsendte 1996, kommer hendes stemme og musikalitet til fuld udfoldelse, og den viser hende også som en glimrende jazzvokalist.

UH har som skuespillerinde næppe altid fået de opgaver, hendes talent har berettiget hende til. Og lige siden de unge år på Århus Teater har hun manglet noget i teknisk sikkerhed. Men hvor rollen og hun finder hinanden, hører hun til blandt sin tids største sceniske kunstnerinder. UH har modtaget en række priser, bl.a. Henkel-Prisen i 1980, Tagea Brandts Rejselegat 1991 og samme år Johanne Luise Heibergs Mindelegat. I 1993 tildeltes hun Olaf Poulsens Mindelegat og i 1994 Liva Weels Jubilæumslegat.

Jeg finder hendes talent helt enestående, når den rigtige rolle er til stede, derfor dette valg.