Côte
d´Azur - Teatre Lino Ventura - Nice
Vælg
emne ved at klikke på billede nedenfor/
Choose subject by clicking on the
picture below














Teatre Lino Ventura, Nice
Beliggenheden er helt unik. Vi befinder os i
den yderste nordøstlige kant af den franske middelhavsby Nice. Det er et yderst
råt område, der beboes af mange nordafrikanske indvandrere med muslimsk
trosbaggrund samt af andre af samfundets mindre velstående personer. Hertil
kommer folk - der af den ene eller anden grund - har tilfredshed i eller behov
for at skjule sig. Der er afskallede betonbyggerier, brændte bilvrag, nussede
caféer, hvor alskens ord og aftaler af forskelllig substans og betydning
passerer henover det plettede cafébord. Der er nærmest et sprog i sproget, en
indforståethed, der ofte ses i ghetto-lignende områder.
Derfor er det
vanskeligt at forestille sig det bedre borgerskab (hvis det findes ), ankomme
standsmæssigt i lange selskabskjoler, smukke lange hvide handsker, elegante sko,
smokingklædte osv. Alt sammen piftet op med diverse smykker og dyre armbåndsure
på vej ind i foyeren i Theatre Lino Ventura. Sådan har det måske været engang! -
I dag anvendes teatret primært til diverse koncerter med mere eller mindre
talentfulde bands og publikum er en blanding, primært i de yngre
årgange.
Turistbureauerne advarer ligefrem turister mod at tage "derud". 168
Boulevard de l'Ariane lyder som en mondæn adresse, men…..absolut nej. Teatret
står just ikke nævnt under "seværdigheder". Erkendt - det er en særlig
oplevelse. Hvis man(d) skulle forvilde sig derud efter mørkets frembrud, er det
nyttigt at kende mindst en beboer i området eller også have kulsort bælte, 7 Dan
i karate, Kung Fu eller Wing Tsun - så er læseren advaret .
English-spoken guests are most welcome to enjoy the
pictures above and the links below.