Links
Blog
Nordens Gibraltar
Patton var den bedste
Overskriften kan forstås på mindst 2 måder. Læserens GPS skal indstilles på de koordinater, der repræsenterer fyrstedømmet Luxembourg ( Lëtzeburg) med hovedstaden af samme navn.

Den første variant af “Gibraltar-navnet” skyldes den gamle bydel. Denne er omgivet af et større fæstningsanlæg, som engang var et af Europas absolut stærkeste. 3 mure, 40 tårne og 23 kilometer underjordiske kassematter. Da Luxembourg land og by i 1867 blev anerkendt som neutrale, var det en af betingelserne, at fæstningen skulle jævnes med jorden. Et fæstningsmuseum fortæller om dette, herunder at fæstningen aldrig helt forsvandt.

Den anden variant af “Gibraltar-navnet” kunne passende henføres til diverse bankadresser og skuffeselskaber.


Nordeuropas Gibraltar
Kirchberg plateauet

I den nordøstlige del af Luxembourg-hovedstaden ligger - på en høj - Kirchberg-bydelen. Foruden en glimrende udsigtsmulighed indover Luxembourg-ville, rummer bydelen en større koncentration af moderne bankpaladser og EU-institutioner ( EU-parlamentets sekretariat, Investeringsbanken og Domstolen). Moderne skulpturer ses mellem de mange skyskrabere, der i skrivende stund bestemt ikke er færdigbyggede. Hertil kommer planer om en - hårdt tiltrængt - letbane i 2012. Der skønnes at være omkring 500 danske beskæftiget i dette område med bank og EU; ialt ca. et par tusinde danske “fremmedarbejdere” befinder sig i Luxembourg byen.

Centrum

Place d´Armes (Våbenpladsen) repræsenterer et centrum i hovedstaden. De tætte forstæder repræsenteres af bl.a. 1300-tals huse i Grund (flot udsigt fra Plateau du Rham), bydelen med det dansk-klingende navn Clausen samt Pfaffenthal med Vaubans bygninger og fæstningsanlæg. Charlotte-broen er dog det mest dominerende i Pfaffenthal. Den gamle og ganske smukke hovedbanegård virker velfungerende med interiøre motiver samt mindesmærker fra 2. verdenskrig.

“Must-to-see” er jo som altid en individuel beslutning. Palais Grand-Ducal er Storhertugens (statsoverhovedets) palæ, i samme smag kan nævnes Musée National , Bock-kassematterne same Gallerie Am Tunnel med nutidskunst under en bank, hvor der er gravet en 350 lang tunnel. Er vejret og sigtbarheden til det, er et besøg alene for udsigten et must til ovennævnte Kirchberg plateau.

I selve bykernen på Avenue de la Liberté passeres kort før Adolphe-broen et imponerende klassisk-bygget forretningshovedsæde for den indiske stålkoncern ArcelorMittal, hvor ejeren forøvrigt er Storbritanniens rigeste mand.

For de (militær-)historisk interesserede er “Luxembourg American Cemetery and Memorial” i den østlige bydel Hamm et absolut must.

http://en.wikipedia.org/wiki/Luxembourg
=
Visit Luxembourg
Luxembourg City Tourist Office
Findel Airport
Luxembourg tog/train
Luxembourg i en nøddeskal/nutshell
Patton museum - Ettelbruck
Luxembourg
Luxembourg - statistik