HOPE - The Standing Committee of the Hospitals of the European Union ( HOPE )er en EU institution indviet i 1966. Blandt hensigterne er en udveksling af hospitalsprofessionelle i EUs medlemsstater.

Min største og optimale oplevelse gennem 36 års beskæftigelse i hospitalsadministration på et Storkøbenhavnsk hospital var udvekslingen for hospitalsprofessionelle i 2000 til Storbritannien. I ca. 5 uger (maj/juni 2000) arbejdede jeg på et britisk hospital i Liverpool-området ( Wirral Hospital NHS Trust Arrow Park Hospital) . Opholdet lærte mig en del om the British Health Care in general, men på det personlige plan fik jeg afprøvet mine professionelle og personlige kompetancer i et internationalt og ganske fremmed regi.

Afslutningen foregik på Larissa universitet i Grækenland. Mere 100 personer, heriblandt 13 fra Danmark var samlet til slut. Hvert deltagerland formede et hold af sine hospitalsprofessionelle fra udvalgte lande. Storbritannien havde 24 deltagere fra 12 forskellige lande ( det største kontingent).

Jeg blev udvalgt som leder af det team, der præsenterede Storbritanniens sundhedsvæsen. 2 danskere, 2 hollændere, 1 tysker og 1 irer forsvarede Union Jacks farver. Vi vandt af forskellige grunde ikke, men gjorde en anderledes og ganske fortrinlig præsentation.

I tilslutning til den endelige præsentation var knyttet en poster-konkurrence. Det viste sig, at kun Danmarks og Storbritanniens hold mødte op med et professionelt bidrag. "Man" valgte derfor at tage denne konkurrence ud af den endelige præsentation. Mine forberedelser startede mange måneder forinden bl.a. med posteren. I de sene nattetimer før den afsluttende konkurrence havde jeg et forbilledligt samarbejde med den anden dansker, tyskeren og de 2 hollændere. Ireren udvalgte jeg alene på hendes "engelsk-kundskaber", samt erkendt (!) på hendes mørke hudfarve, der dannede en herlig black-and-while kontrast til den blonde danske pige.

Da forestillingen i det super moderne universitets auditorium var forbi, kom flere hospitalsprofessionelle ganske uventet og spontant hen til mit bord og (skam-) roste vores forestilling og min attitude i særdeleshed. Dette var også begrundet i mit skænderi med den græske nationalkoordinator, eftersom jeg insisterede på at ophænge Storbritanniens flotte poster ( produceret af en fremragende dansk grafiker i København *SSS*). For en sikkerhedsskyld havde jeg medbragt hammer og søm og..... jeg fik min vilje !

Vi danskere er frygtelig gode til kritik, men mega dårlige til det modsatte. Det var derfor glædeligt, at bl.a. cheflæger fra Sverige og Østrig gik i store og internationale sko. Deres judgements er everlasting brændemærket på min indre harddisk. Deres spontane henvendelse til mig bagefter med ordene: "You aren´t a typical Dane, not at all ! You could be American or similar....!"

Søndag d. 18. juni 2000 var et af mit livs største øjeblikke - et sjældent og meget glædeligt minde til erindring.
HOPE - The Standing Committee of the Hospitals of the European Union ( HOPE ) is a European Association inaugurated in 1966. Among the points are exchange of hospital professionals in the 15 member states; in addition as observers one find Bulgaria, Cypress, Hungary, Malta, Romania, Slovakia and Switzerland.
I had the greatest hospital-professional-related experience by joining the 2000-exchange to Great Britain. For about 5 weeks in May/June 2000 I worked at a british hospital close to Liverpool. That stay learned and gave me a lot concerning British Healthcare as well as British way of doing. But more important it pushed my skills by in fact benchmarking my qualifications and personal characteristics on an international stage.

Finally all participants from all the countries in EU (> 100 persons, among others 13 from Denmark), were gathered in Larissa, Greece on the university for a finally conference. United Kingdoms team included 24 participants from many countries on the EU continent as well as Eire. Leading a choosen team - including 2 Danes, 2 Dutch, 1 German and 1 Irish "defended" Union Jack on the stage. We didn´t win, however we did an excellent and strong, well casted and timing power-point performance.

My preparations months ahead in order to "predict" the final, hereunder making the draught to the poster, together with the very fact, that such a large and combined team needed pre-communication and direction, made a rare memory combined with the function of being Head of the group.

After the performance - unexpectly and spontaneous - several professionals approached me and highly praisses the UKs performance and more specific my attitudes. I did however realized that day ( 6/18/00) and later in retrospective, that this became one of my greatest moments in life (highlights).