Sol og strand
Oluf Høst (1884 i Svaneke, Bornholm-1966) var en dansk
maler. Han uddannede sig i årene 1906-1915 på forskellige kunstskoler i
København, herunder på Kunstakademiet og på maleren Harald Giersings skole.
For Høst var det Cézanne, der fik størst betydning for hans udvikling.
Den franske maler blev hans absolutte ideal i kunstnerisk henseende, selvom Høst
understregede den store forskel i deres værker, der for Høst var betinget af de
store klimatiske forskelle, der var i deres miljøer og som betød, at Høst følte
sig dybt forankret i en nordisk tradition. Hans maleriske forankring var primært
at male de motiver, der begejstrede ham og som han livet igennem holdt fast i.
Udsigten over Gudhjem, silderøgerierne, Sankt Hans-bålene, dramatiske ildebrande
og ikke mindst Bognemark selv blev tilbagevendende motiver. Sidstnævnte - på
toppen af klippepartiet ovenover Norresân, var allerede i slutningen af
1920'erne blevet et hovedmotiv. I 1935 købte Høst gården og indrettede her sit
andet atelier.
Høst blev allerede i 1930'erne et navn i dansk kunst og
modtog flere æresbevisninger. Blandt andet tildeltes han i 1933 Eckersberg
Medaljen, som er den højeste udmærkelse en dansk maler overhovedet kan få. Han
var medlem af Den Frie Udstilling fra 1926, men der kunne godt gå år hvor han
slet ikke udstillede, fordi han havde svært ved at slippe sine billeder. Ofte
medbragte han pensler og farver på selve udstillingen, for at få mulighed for at
rette på billederne, hvilket han også praktiserede overfor privat billedejere,
hvor han mødte op for at ændre på eller for at generhverve et billede til
"færdiggørelse", som han kaldte det. Han havde ofte mange lærreder undervejs -
op til 50 ufærdige arbejder, der kunne være under overvejelse og stadig revision
i de mange billeder fra Bognemark.
Gennem sit liv skrev Høst mere end
1500 logbøger. Disse bøger viser tydeligt den bidende skarphed, selvironi og
underfundighed, som maleren havde både til sig selv og sine omgivelser.
(Wikipedia)
